Agurk og squash med citronette
En flot og lækker salat, særdeles velegnet til kammuslinger eller stegt fisk

60
salat
dansk, middelhavet
4
Ingredienser
- 1 lille agurk
- 1 lille squash
- 1 håndfuld pinjekerner
- 100 g feta
- flagesalt
- 1 citron
- 4-5 spsk ekstra jomfruolivenolie
- friskhakket mynte og persille efter smag
Sådan gør du
- Brug en kartoffelskræller med et bredt blad og høvl agurk og squash i strimler på langs. Det er ikke nødvendigt at skrælle dem først. Læg strimlerne lagvis på et skærebræt og drys med salt mellem lagene. Lad saltet virke ca. 20 min
- Mens strimlerne trækker, rister du pinjekernerne på en tør pande, til de er gyldne. Lad dem køle af
- Lav derefter citronette ved at piske saft og revet skal af 1 citron sammen med finthakkede krydderurter. Fortsæt med at piske mens du tilsætter olien i en tynd stråle. Stil til side
- Dup agurke- og squashstrimler tørre med køkkenrulle og læg strimlerne i en skål. Hæld citronetten over, vend forsigtigt, og drys med de ristede pinjekerner og feta i stykker
Noter
Hvis salaten ikke skal serveres med det samme, sættes agurke- og squashstrimler tildækket i køleskabet, efter du har saltet dem. Dressingen kan sagtens laves i forvejen, og opbevares i en beholder. Den skal blot piskes op og overhældes strimlerne lige inden servering.
Der kan tilsættes lidt hvidløg til citronetten, hvis du foretrækker det.