Græskarsuppe med ristede græskarkerner og svampe
Fyldig, uden at være tung. Flot i farven. Fyldt med gode sager. Det er denne suppe,. Et ekstra bonus er, at den er let at lave, og den smager mindst ligeså godt dagen efter

60
Hovedret, suppe
Dansk, asiatisk
4
Ingredienser
- 1 hokkaido eller andet græskar
- 3 gulerødder
- 1 æble
- 1 løg
- 1-2 fed hvidløg
- ½ chili
- 1 stykke frisk ingefær, ca 3 cm
- Ekstra jomfruolivenolie, fx Manzanilla Cacereña (grøn Rosario)
- 1-1,5 dl kokosmælk
- Flagesalt og peber
- 1 dl græskarkerner
- Flagesalt
- 250 g svampe
- Ekstra jomfruolivenolie- brug gerne den orange Rosario Picual til montering
Sådan gør du
- Del græskarret og fjern kerner og skræl. Skær græskarret i store tern, og kom ternene i en bradepande sammen med skrællede gulerødder i stykker, et udkernet æble i store tern, et løg i store tern, skiver af hvidløg og grofthakket chili og ingefær. Overhæld det hele med en generøs mængde ekstra jomfruolivenolie (husk, det bliver en ingrediens i suppen), drys med flagesalt, og sæt herligheden i ovnen i 30-40 min ved 190C. Prøv dig frem – grøntsagerne skal være så bløde, at de kan blendes uden problemer
- Rist imens græskarkernerne gyldne i lidt ekstra jomfruolivenolie og flagesalt. Hvor meget, er en smagssag, men de må gerne smage lidt salt. Tag dem af varmen, når de er gyldne, og lad dem køle af på et stykke køkkenrulle
- Rist nu svampene, først på en tør pande, og derefter tilsættes lidt ekstra jomfruolivenolie og flagesalt. Stil til side
- Lad grøntsagerne køle lidt af, inden du blender dem med kokosmælken. Suppen vil højst sandsynlig være meget tyk, fortynd med vand, til du opnår den ønskede konsistens Smag til med flagesalt og friskkværnet peber
- Varm suppen op inden servering. Drys med ristede svampe og græskarkerner. Dryp med lidt ekstra jomfruolivenolie
Noter
Du kan evt. stege et kyllingebryst med skind, skære det i skiver på skrå, og lægge det i suppen sammen med græskarkernerne og svampene. En blanding af svampe kan anvendes. Kan du skaffe kantareller, er det endnu bedre