Knækbrød med ost
Knækbrødsstykkerne er særdeles velegnede til madpakken, som mellemmåltid, eller som tilbehør til tapas

60
Brød, bagværk
Dansk
6
Ingredienser
- 1 dl havregryn
- 1 dl sesamfrø (eller chiafrø)
- 1 dl hørfrø
- 1 dl solsikkekerner
- 1 dl græskarkerner
- 1 dl rugmel
- 2,5 dl hvedemel
- 1,25 dl ekstra jomfruolivenolie
- 2 dl vand
- 1 tsk salt
- Revet ost og/eller fintskåren, frisk rosmarin
Sådan gør du
- Varm ovnen op til 200C (almindelig ovnvarme). Mens ovnen varmer op, blander du alle ingredienser i en skål
- Del dejen i to, og rul den ene halvdel af dejen ud mellem to stykker bagepapir. Lav firkanter i dejen med en kniv, så stykkerne let kan brækkes fra hinanden efter bagning
- Bag i ca 5-7 min. Tag knækbrødet ud, fordel flagesalt og revet ost over, og sæt dem tilbage i ovnen i 7-10 min, til ost og brød har fået en fin, gylden farve
- Tag brødene ud, og lad dem køle af, mens du bager den anden halvdel af dejen på samme måde. Du kan nøjes med at tilsætte rosmarin til den ene del af dejen
Noter
Opbevares i en kagedåse eller beholder med tætsluttende låg