Hojiblanca-oliven

Hojiblanca

Her er der tale om en økologisk ekstra jomfruolivenolie med lidt mere ”spark” end i fx Manzanilla Cacereña, men igen er bitterheden behersket. Det er duften til gengæld ikke. Den appetitlige friske duft at nyklippet græs, den flotte grønne farve og den lidt peberagtige, krydrede fornemmelse i halsen, når man synker, vidner om en olie, som på alle områder leverer på kvaliteten.

Olivensorten Hojiblanca finder vi Andalusien, primært i området omkring Granada, Cordóba, Sevilla og Málaga. Navnet betyder ”hvide blade”, og træerne er derfor let genkendelige.

Hojiblanca bruges både som spiseoliven og til olivenolie. Ser vi på de ekstra jomfruolivenolier, som vinder priser, er Hojiblanca ofte repræsenteret. Det gør sig også gældende for vores Hojiblanca-olie, ”Entre Caminos”, som har vundet flere priser for sin formidable kvalitet og smag.

”Entre Caminos”, dyrkes og fremstilles af familien Alvarez, en lille familievirksomhed med et olivenareal på kun 90 ha. Her sættes økologi i højsædet. Gennem en utrættelig indsats for biodiversitet, er det lykkedes familien at få bierne og fuglene tilbage. I år har familien opført en mølle midt i markerne, så vejen fra træ til mølle bliver så hurtig og kort som muligt, for at sikre den højest opnåelige kvalitet.

Entre Caminos Hojiblanca er certificeret økologisk, og certificeret koldpresset, det vil sige, at der ikke er tilsat varme til processen.

Indhold af polyfenoler: Medium