Manzanilla Cacereña-oliven

Manzanilla Cacereña

Er du på jagt efter en mildere olivenolie, som kan bruges til de fleste retter, uden at tage magten fra ingredienserne?
Så prøv Rosario Manzanilla Cacereña (grøn etiket)

Denne økologiske ekstra jomfruolivenolie har en dyb, frisk og frugtagtig smag, en blød bitterhed i eftersmagen, men bitterheden er ikke fremherskende. Den har en flot grønlig farve og dufter friskt af nyslået græs.

Olivensorten Manzanilla Cacereña hører naturligt hjemme i Extremadura, et område små tre timers kørsel fra Madrid, op mod den portugisiske grænse. Et område med kolde vintre og brændende varme somre. Akkurat det, Manzanilla Cacereña-træerne har det bedst med.

Manzanilla Cacereña bruges primært som spiseoliven. Sorten har ikke den samme høje ydeevne som de mere kendte olivensorter Picual og Arbequina, når det drejer sig om olivenolie.

Manzanilla Cacereña-oliven på træet i Villa Nueva de la Sierra, Cáceres

Hvorfor så overhovedet bøvle med Manzanilla Cacereña, når frugterne ikke kaster store mængder olie af sig? Svaret er: For smagens skyld!

De oliven, der bruges til vores Rosario Manzanilla Cacereña bliver dyrket af små lokale, økologiske producenter, som alle afleverer deres oliven til den lokale olivenmølle. Da markerne befinder sig i nærheden af møllen, udvindes olien inden for få timer efter de er plukket. Dette er vigtigt, for at få olie af høj kvalitet.

Rosario Manzanilla Cacereña er certificeret økologisk, og certificeret koldpresset, det vil sige, at der ikke er tilsat varme til processen.

Indhold af polyfenoler: Medium/Høj