Økologisk ekstra jomfruolivenolie fra Spanien
Økologisk ekstra jomfruolivenolie fra Spanien
Hos Rosario finder du et udvalgt sortiment af økologisk ekstra jomfruolivenolie fra Spanien. Vores olier kommer fra landbrug, hvor der er fokus på kvalitet og økologi. Her høstes og koldudvindes olivenfrugterne med omhu, med henblik på at få en olie af højeste kvalitet.
Vores olivenolie er kendetegnet ved små partier og stor faglighed både på marken og i møllen. Alt laves med respekt for både natur og råvarer.
Fra frugt til olie
Ekstra jomfruolivenolie
For at en olie må kaldes ekstra jomfru, skal den leve op til en række krav, herunder et lavt syreindhold og en fejlfri smagsprofil. Vi er uddannede olivenolie-sommeliers og bruger vores viden til at finde prima ekstra jomfruolivenolie, som vi kan tage med til Danmark.
Vores olivenolier er udvalgt for deres smag og kvalitet. Smagsprofilen afhænger bl.a. af sorten, høsttidspunktet og hvordan olien presses/udvindes. Derfor finder du hos os både milde og afrundede olier samt kraftigere varianter – lavet på følgende sorter:
Alle vores olivenolier er certificeret økologiske og koldudvundne ved maks. 27 °C, hvilket er definitionen på det, der også kendes som ”koldpresset”.
Hvad er god olivenolie?
En god olivenolie er først og fremmest ekstra jomfruolivenolie – ikke raffineret olie uden aroma og karakter. Den skal dufte frisk og have en balanceret smag og en høj frugtagtighed. En god ekstra jomfruolivenolie kan dufte af græs, men også af andre ting som urter, blomster, frugt og grønt afhængigt af olivensort, høsttidspunkt og frugtens modenhed.
Frisk ekstra jomfruolivenolie indeholder naturlige antioxidanter. En af de mest markante er oleocanthal, som giver den kradsende eller prikkende fornemmelse i halsen, man kan opleve ved indtagelse. Fornemmelsen minder om peber eller chili og kan virke kraftig, første gang man smager det – men den er en indikator på høj kvalitet og friskhed. Ældre, raffineret eller lavkvalitetsolie vil ikke have samme effekt.
Hvor kraftigt en olie kradser, afhænger især af olivensort og høsttidspunkt. Nogle sorter er naturligt mere intense, og tidligt høstede oliven har typisk et højere indhold af antioxidanter og dermed også en stærkere fornemmelse i halsen. Derudover spiller faktorer som klima, jordbund og oliens alder også ind.
Bitterhed er en anden naturlig egenskab i olivenolie. En frisk olivenfrugt er meget bitter og ikke egnet til at spise direkte – og den bitterhed overføres til olien. Niveauet afhænger blandt andet af sort og høsttidspunkt. Faktisk betragtes bitterhed som et positivt kvalitetsparameter på lige fod med krads og frisk duft.
Valget af olivenolie afhænger af både anvendelse og personlige præferencer. Vi smager forskelligt, og olier har forskellige anvendelsesmuligheder.
En kraftig olie som Picual – den mest intense olivensort i Spanien – egner sig godt til syreholdige ingredienser som tomater, samt til pizza, pastaretter, salte oste, rodfrugter, salater med kraftig smag og endda som topping på vaniljeis. Den fungerer også som smagsforstærker i supper, eller som et aromatisk element oven på fisk og kød.
En mildere olie som Manzanilla Cacereña er mindre bitter og går godt i spænd med milde ingredienser – fx i salater. Den egner sig også godt til stegning og bagning, men kan anvendes på samme måde som Picual, hvis man foretrækker en mindre bitter smagsprofil.
Vi hjælper dig gerne med at finde den olie, der passer bedst til dine behov, og vil du dykke ned i forskellene, kan du læse mere om både olivensorter, smagsprofiler og anvendelse under de enkelte produkter.
Spansk olivenolie lavet med omtanke
Hos Rosario finder du kun spansk olivenolie fremstillet med respekt for både mennesker og natur. Vi er uddannede i Spanien og har derfor et indgående kendskab til markedet og sorterne. Vores udvalg er smalt, men valgt med fokus på smag, kvalitet, etik og transparens. Vi går op i det, vi sælger – og vi står selv inde for hver eneste flaske og bag-in-box i sortimentet.
Har du brug for inspiration til, hvordan du bruger god ekstra jomfruolivenolie i hverdagen, så tag et kig på vores opskrifter.