Chokoladekage med ekstra jomfruolivenolie
Kagen er næsten mere saftig dagen efter, hvilket gør den perfekt, hvis man gerne vil være foran på point, når man skal have gæster. En total win-win.
60
dessert, kage
spansk
8
Ingredienser
- 150 g mørk chokolade med et højt kakaoindhold, gerne 70-80%
- 50 g chokolade, som skal hakkes og vendes i dejen
- 2 store æg
- 200 g rørsukker
- 1 dl mælk
- 1 dl blå Rosario Hojiblanca ekstra jomfruolivenolie
- 60 g fuldkornshvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 nip salt
- 3 spsk kakaopulver
- 50 g hakkede nødder efter eget valg
Sådan gør du
- Hak de 150 g chokolade groft og smelt det i en skål i vandbad
- Pisk æg og sukker lyst og skummende. Tilsæt mælken og pisk lidt mere
- Tilsæt den smeltede chokolade og herefter olien og pisk igen, til det hele er blandet godt
- Bland mel, bagepulver, salt, vaniljesukker og kakaopulver sammen og sigt det i dejen. Vend med let hånd
- Tilsæt de hakkede nødder og den hakkede chokolade og vend igen
- Hæld dejen i en oliesmurt springform, 24cm, og bag den midt i ovnen i 30-35 minutter ved 180C
Noter
Prøv evt. at udskifte de 50 g chokolade med en chokolade med appelsinsmag.
Kagen er velegnet til at blive bagt, dagen før den skal spises.
Kan serveres med en kugle vaniljeis med et par ekstra dråber olie over. Flødeskum er også godt